Velkommen til Butik OTTO’S


Inspireret af nordisk minimalisme befinder Butik OTTO’S sig i dejlige lyse lokaler på hovedgaden i Kgs. Lyngby. Indretningen er fortolket ud fra den nordiske natur, hvor det lyse farvevalg brydes af egetræ og stål. Alle overflødige elementer er fjernet, her er det tøjet der er i fokus.

”Temaet i butikken lægger op til fordybelse og der er en afslappet atmosfære”

En forholdsmæssig stor del at butikkens areal er indrettet til prøverum hvilket er med til at give kunderne en behagelig fornemmelse af tid og plads til at træffe de rigtige beslutninger.

I underetagen har butikken en skoafdeling med et bredt sortiment af sko og støvler fra anerkendte mærker som Paul Green, Wonders og Angulus.

Tøjudvalget i Butik OTTO’S kombinerer det præsentable og formelle, med den komfortable og afslappede stil, deraf butikkens slogan:

”Feel casual be fashion”

 

ButikOTTOS